En GDPR-mærkat der skal højne tilliden hos forbrugeren

Etablering af PersondataSmiley, NGO-organisation:

Virksomheder der har udarbejdet GDPR-dokumentation og fået styr på deres data har nu mulighed for at få en PersondataSmiley certifikat så kunderne tydeligt kan se, at virksomheden har arbejdet med at sikre deres data. For at få udstedt en PersondataSmiley skal dokumentationen være gennemgået og kontrolleret af et certificeret medlem fra foreningen.

PersondataSmiley er en nonprofit-organisation, hvis formål er at udbrede GDPR og give enkle og ensartede værktøjer til virksomhederne, så de på en enkel måde kan blive compliant med GDPR.

Et PersondataSmiley certifikat er ikke en garanti for at virksomheden overholder persondataforordningen, men at man minimum én gang årligt bliver kontrolleret virksomhedens organisatoriske processer og sikkerhed omkring behandlingen af persondata er i orden.

Foreningen tilbyder uddannelse af fagkyndige personer til efterprøvelse af compliance i forhold til persondataforordningen og persondataretten i Danmark.

Foreningen tilbyder medlemskab til rådgivende virksomheder, hvis virke helt eller delvist er at hjælpe kunders overholdelse af persondataforordningen, GDPR og persondataretten i Danmark.

Organisationen er stiftet af Advodan Hillerød, Data Protection Service og Gravgaard & Co. Ved stiftelse af organisationen består bestyrelsen af stifterne.

I opstartsfasen varetager bestyrelsesmedlemmerne de opgaver organisationen måtte have. På sigt vil der blive ansat en daglig leder/CEO.

Hjemsted for organisationen bliver i Data Protection Service's lokaler, Hovedvagtsstræde 2C, 1. 3000 Helsingør.